Hjemmelavede tortillawraps » Glutenfrie (LCHF) madpandekager

Hjemmelavede tortillawraps » Glutenfrie (LCHF) madpandekager
Hjemmelavede tortillawraps » Glutenfrie (LCHF) madpandekager

Hjemmelavede tortillawraps / madpandekager

Prøv min opskrift på hjemmelavede tortillawraps / madpandekager, og nyd en (LCHF-venlig) mel-, sukker- og glutenfri pandekageopskrift

Er du også vild med madpandekager, tortillas, wraps eller burritos? – kært barn har mange navne. Jeg synes, det er super hyggeligt at spise madpandekager, som hele familien hver især fylder med den enkeltes yndlingsfyld.

At udvælge præcis det favoritfyld, du ønsker at fylde i dine tortillawraps / madpandekager, rulle vidunderet, og nyde den bid for bid.

Voila… det er velsmag for fuld skrue!

 

Nyd en mere velsammensat tortilla-madpandekage

Hvis du gerne vil have et alternativ til de tortillas, du kan rive ned fra hylden i netto eller du er glutenallergiker, spiser efter en kulhydratfattig kostretning eller bare er nysgerrig på nyt og spændende mad, så prøv tortillaopskriften her af.

Tortillaopskriften giver dig madpandekager, der mætter dig fantastisk godt. Det har krævet en del arbejde, at fremstille et godt mel-, sukker- og glutenfrit (LCHF-venligt) alternativ ift. almindelige tortillapandekager, men indtil videre er dette mit bedste bud.

I pandekageopskriften, finder du henholdsvis en smørstegt tilberedningsmetode til dine tortillawraps /madpandekager, men du finder naturligvis også en mere kalorielet ovnbagt tilberedningsmetode. Vælg den tilberedningsmetode der passer dig bedst.

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”

4.86 fra 1 stemmer
Hjemmelavede tortillawraps » Glutenfrie (LCHF) madpandekager
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 2
 
Ingredienser:
  • 2 æg
  • 3 tsk fint kokosmel
  • 2 tsk loppefrøskaller / psyllium husk
  • 1 dl vand
  • 1 tsk bagepulver (kan udelades)
  • ½ tsk salt
  • evt. andre krydderier
  • Smør til stegning
Sådan gør du:
Sådan pandesteger du dine tortillawraps / madpandekager
  1. Bland æg, kokosmel, loppefrøskaller(husk), vand og salt i en skål.
  2. Blend alle ingredienserne godt igennem til en lind, men ikke tynd dej. Lad dejen hvile i 1-2 minutter, før du vurdere om dejens tykhed er perfekt.
  3. Tortilladejens tykhed, kan evt. efterjusteres med en smule ekstra vand eller husk. Tortilladejen skal minde om almindelig pandekagedej.
  4. Grib en stor pande og smelt smør eller kokosolie ved høj varme. Fordel dejen i et jævnt på den varme pande.
  5. Forvent at kunne lave 2 store tortillapandekager af dejen, på en 28cm pande.
Sådan ovntilbereder du tortillawraps / madpandekager (den kalorielette tilberedning)
  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft
  2. Følg den ovenstående tortillaopskrift frem til, du har klargjort dejen til madpandekagerne.
  3. Fordel tortilladejen på bageplader beklædt med bagepapir i passende madpandekager.
  4. Sæt bagepladerne ind i den forvarmede ovn. Bag dine madpandekager i 10-15 minutter.
  5. Når dine tortillawraps / madpandekager er gyldne, tages de ud af ovnen.

Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!


– Bon appétit –

8 KOMMENTARER

    • Hej Kikke

      Tak for din henvendelse…

      Jeg er ked af at høre boksen irriterer dig. Er det ikke muligt for dig at trykke den væk på krydset øverst i højre hjørne?

      Jeg har tidligere haft nogle udfordringer med, at boksen ikke kunne trykkes væk på nogle mobiltelefoner, og det fik jeg løst.

      Jeg er spændt på at få din feedback – TAK

  1. Det er møg svært at arbejde med, men smagen fejler ikke noget.
    Foretrækker selv at lave dem med kulhydratfri mandelmælk. 🙂
    Det er min “fast food”.

  2. Kære Johnny
    Du har de lækreste opskrifter, dog savner jeg kalorie oplysninger på opskrifterne, men man kan selvfølgelig taste det i LIFESUM

    Tak for din inspiration ❤️

    Mvh Anette

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her