Smørstegt spidskål med havsalt og frisk persille – Nemt tilbehør

Smørstegt spidskål med havsalt og frisk persille - Nemt tilbehør
Smørstegt spidskål med havsalt og frisk persille - Nemt tilbehør

4 Personer

Hands-on tid: 5min – Total tid: 10min
LOW-CARB | LCHF | KETOGENIC | PALEO

Simpelt, nemt og mættende…

Selvom jeg generelt set holder meget af at lave mad, gider jeg i perioder ikke stå ret længe i køkkenet. Jeg er dog meget opmærksom på, at de dage eller perioder IKKE skal ende ud i den ene dårlige madvane efter den anden, hvilket der jo nemt er risiko for.

Kender du udfordringen med ikke, at gide at lave mad?

Når overskuddet er i bund, lysten til madlavning er pist borte, og maven knurrer, så er det klogt at skærpe opmærksomheden omkring vores adfærd, som ret hurtigt kan blive en kende ufornuftig eller direkte saboterende i forhold til vores mål, ønsker og drømme.

Hvordan “overlever” vi så fornuftigt de hårde dage og perioder?

De strategier, der hjælper bidrager til vores succes, varierer fra person til person, og det er forskelligt, hvad vi reelt magter at gøre på viljestyrke. Netop det at designe nogle effektive strategier, vane- og adfærdsændringer, er noget af det jeg hjælper mine klienter med.

Personligt magter jeg, ift. grønt, at gribe ud efter en håndfuld mikroovnsegnet frostgrønt, snuppe en agurk, en håndfuld tomater eller flække et spidskål, og lave opskriften her.

Jeg magter også at gribe ud efter en dåse tun, torskerogn, makrel, kippers, frosne rejer eller et stykke kød, jeg tidligere i et food-prep, har klargjort. Det kan være en bøf, kotelet, kyllingfilet, svinemørbrad eller andet protein, der blot skal have et øjeblik i mikroovnen.

Pointen er… at du skal lære dig selv at kende, og forberede dig i god tid, så du ikke falder i snacks, junkfood eller et heftigt indtag af digestive kiks med tandsmør og fed ost. Du er den person, der kender dine uhensigtsmæssige madvaner og madvalg allerbedst 😉

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”

5 from 1 reviews
Smørstegt spidskål med havsalt og frisk persille - Nemt tilbehør
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 4
 
Ingredienser
  • 1 spidskål
  • 1 klat smør
  • Havsalt eller andet salt
  • evt. friskkværnet sort peber
  • 1 dusk frisk persille
Tilberedning
  1. Giv en stor pande høj varme, og lad smørklatten smelte.
  2. Flæk spidskålet i fire dele fra top til bund med en kniv.
  3. Steg de flækkede spidskål gyldne på alle sider igennem cirka 10 minutter.
  4. Drys med en smule havsalt undervejs i tilberedningen.
  5. Server med frisk persille og endnu et drys havsalt.

Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂

– Bon appétit –

Bliv inspireret til at spise bedre, komme i god form, og få mere glæde, velvære og balance i livet!

Abonner på YouTube, og følg med på Facebook og Instagram

 

Tilmeld dig også nyhedsbrevet nedenfor...

Invester i dig selv, og kickstart et bedre liv!

Har brug for hjælp? Så ræk ud efter hjælp...

Book mig som coach nu, så hjælper jeg dig, til at forandre og forbedre dit liv.

Profilbillede_rund

Johnny Christensen

Certificeret Coach
Mindfulness Practitioner

Klik her og book din online coaching nu!

Jeg ser frem til at hjælpe dig...

Please enter your comment!
Please enter your name here