Saftige grillspyd med spicy thai chili-sauteret blomkålsris og andet grønt

Saftige grillspyd med spicy thai chili-sauteret blomkålsris og andet grønt
Saftige grillspyd med spicy thai chili-sauteret blomkålsris og andet grønt

4 Personer

Hands-on tid:  20min – Total tid:  30min
LCHF | PALEO | LOW-CARB

Smagen af sommergrillerier…

Det er muligt at grille året rundt, antaget at du naturligvis har en grill. Hvis ikke du har en grill, får du en alternativ tilberedningsmetode, så du alligevel kan afprøve opskriften.

Spicy mad sparker jo gang i smagsløgene, og som bonus, kan du se frem til at fx chili kan øge fedtforbrændingen en smule ekstra, alt mens svedperlerne danser på din pande.

Tip! Pas på at måltidet ikke bliver alt for stærkt. Gå ikke over din krydderigrænse, når det kommer til chili og andre spicy krydderier – det kan let ødelægge måltidet og din oplevelsen.

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”

5 from 1 reviews
Saftige grillspyd med spicy thai chili-sauteret blomkålsris og andet grønt
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 4
 
Ingredienser
Grillspyd
  • 16 stk grillspyd (Husk at lægge bambus grillspyd i blød i vand)
  • 400-500 gram nakkefile eller nakkekoteletter
  • 500 gram champignoner
  • 2 porrer
  • 2 røde peberfrugter
  • 1-2 fed hvidløg (kan udelades)
  • + Krydderier: Paprika, karry, hav- eller stensalt og friskkværnet sort peber
Spicy thai chili-sauteret tilbehør
  • ½ blomkål
  • 1 broccoli
  • 1 porre
  • 1 thai chili (kan udelades)
  • 2 fed hvidløg (kan udelades)
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 løg
  • 1 god håndfuld udstenede oliven
  • Hav- eller stensalt
  • Friskkværnet sort peber
  • 2-4 knivsp stærk karry
  • 2-4 knisp paprika
  • + evt. andre krydderier
  • 1 spsk smør eller klaret smør
Tilberedning
Sådan laver og tilbereder du grillspydende
  1. Skyl, rens og snit porre, champignoner og peberfrugt i passende stykker (cirka 3 x 3 cm).
  2. Skær ligeledes nakkefileten eller nakkekoteletterne i cirka 3 x 3 cm tern.
  3. Pres hvidløg og vend kødternene rundt i hvidløg og krydderierne(Gør det gerne nogle timer før, så smagen kan trække ind i kødet).
  4. Sæt skiftevis ingredienserne på spydende. Start og slut gerne med peberfrugt, da det holder godt på de andre spydingredienser. Resterende grøntsager, som du ikke får anvendt til dine spyd, kan blot sauteres sammen med grøntsagstilbehøret.
  5. Sørg for din grill er godt varm, og grill spydende i cirka 1-2 minutter på hver side/ hele vejen rundt og i alt 4-8 minutter ved middel til høj varme. Alternativt kan grillspydende pandesteges i smør på en varm grillpande.
Sådan laver du det spicy thai chili-sauterede tilbehør
  1. Skyl, og rens alle grøntsagerne.
  2. Lav blomkålsris, ved at køre blomkålet en tur gennem din foodprocessors fine rivejern, eller riv det på et rivejern.
  3. Lav et snit i peberfrugten og thai chilien, og fjern kernerne. Snit efterfølgende begge dele fint. Fjern skrællen fra løg og hvidløg, og snit begge dele fint.
  4. Sauter peberfrugt, chili, løg og hvidløg i varmt smør på pande eller i wok (cirka 1 minut).
  5. Herefter tilføjes blomkålrisene, små fine broccolibuketter, skiver af porrer, og de udstenede oliven.
  6. Smag til med karry, paprika salt, peber og evt. andre af dine yndlingskrydderier, og sauter det lækre grøntsagstilbehør i 6-8 minutter.
  7. Server dit spicy thai chilitilbehør med de saftige grillede spyd.

Retten kan anvendes i LCHF-, LOW-CARB-, Paleo- og Stenalderkøkkenet

Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂

– Bon appétit –

Få inspirerende tips og ideer til at skabe det gode liv!

Abonner på YouTube, og følg med på Facebook og Instagram

Tilmeld dig også nyhedsbrevet nedenfor...

Er det tid til at skabe forandringer i dit liv?

Johnny Christensen

Online Coach & Livsstilsdesigner

Please enter your comment!
Please enter your name here