Saftig steak-salat med broccoli, spinat, sprød bacon og mandelsplinter

Saftig steak-salat af broccoli og spinat med sprød bacon og mandelsplinter
Saftig steak-salat af broccoli og spinat med sprød bacon og mandelsplinter

2 Personer

Hands-on tid: 15min – Total tid: 15min
LOW-CARB | LCHF | KETOGENIC | PALEO

Mundvandsprovokerende lækkert…

Jeg er total fan af nemme, hurtige og lækre retter der sprudler af sundhed, og det er netop hvad denne lækre steak-salat gør.

Nemme, hurtige og velsammensatte opskrifter, er super gode på dage, hvor vi har god tid til at lave og nyde vores mad. Men de er samtidig geniale på pressede dage, hvor tid, overskud og lyst er en by i Rusland, og livet mest af alt ligner kaos.

Hvorfor er de ligefrem geniale?

Godt du spørger… Fordi vi på dage og i perioder, hvor vores tid, lyst og overskud er minimalt har tendens til at afvige fra vores støttende spisevaner, og i stedet træffe mindre støttende madvalg, som vi i bund og grund ved ikke er fornuftige.

I dag får du opskriften på et måltid, du med fordel kan have i baghånden, når livet udfordrer dig, MEN du fortsat ønsker at spise fornuftigt.

Tip! Jeg har altid nogle enkeltpakkede steaks og poser med frostgrønt liggende i fryseren, så jeg kan lave en lignende tallerken, selv når friske grøntsager ikke er i huset.

Jeg håber du vil nyde den lækre opskrift ligeså meget som jeg nyder den… 

Hvem vil du prøve denne lækre opskrift af på?
» Del opskriften med dem nu, så de ved de, de bliver inviteret.

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”

5 from 1 reviews
Saftig steak-salat med broccoli, spinat, sprød bacon og mandelsplinter
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 2
 
Ingredienser
  • 2 x 150-200 gram oksesteak fx tyksteg eller flank
  • 250 gram broccoli i små buketter
  • 250 gram frisk babyspinat
  • 1 rød peberfrugt
  • 100 gram bacon i tern
  • 1 spsk groft hakkede mandler
  • 1 spsk smør
  • Salt
  • Peber
Tilberedning
  1. Grib en stor pande og steg baconternene sprøde ved høj varme.
  2. Efter nogle minutter, når baconfedtet smelter på panden, lægges de to steaks i baconfedtet og steges sammen med baconternene.
  3. Når baconen er stegt sprød, lægges den til side på et stykke køkkenrulle.
  4. Når steaksene er stegt 3-4 minutter på hver side, tages de af og pakkes ind i stanniol.
  5. Damp-kog broccolibuketterne i en kasserolle med 1 dl vand i cirka 2-3 minutter.
  6. Skyl spinaten og snit peberfrugten fint.
  7. Anret spinaten på to tallerkener med de dampede broccolibuketter, de skiveskårne steaks, peberfrugt, sprød bacon og mandelsplinter.

Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂

– Bon appétit –

Få inspirerende tips og ideer til at skabe det gode liv!

Abonner på YouTube, og følg med på Facebook og Instagram

Tilmeld dig også nyhedsbrevet nedenfor...

Er det tid til at skabe forandringer i dit liv?

Johnny Christensen

Certificeret Coach
Mindfulness Practioner
Vane- & Adfærdsdesigner

Please enter your comment!
Please enter your name here