Rosastegt andebryst med sauterede bønner, grønkål og champignoner

4 Personer

Hands-on tid: 15min – Total tid: 30min
LOW-CARB | LCHF | KETOGENIC | PALEO

Skøn mad med få ingredienser…

Et velsammensat måltid behøver ikke være kompliceret, tidskrævende eller svært. Det er en opfattelse, som jeg oplever ret mange mennesker har. Så giver det også bedre mening, at de selv samme mennesker ret ofte har tendens til mindre gode madvaner.

Er hurtig og nem mad = dårlige madvaner og junkfood?

Nope, lighedstegnet skaber vi mellem vores øre. Hvordan får nogle mennesker tillært sig den opfattelse, og i den forbindelse mindre gode madvaner? Noget af det mest smittende er adfærd. Specielt den adfærd, de mennesker, vi omgås mest med, har. På godt og ondt!

Hvem smitter mon skidt af på din adfærd og dine vaner?

Nogle (mad)vaner kan vi også have tillært os i hårde perioder med fx stress, angst eller depression. Måske har de mindre gode (mad)vaner har været anvendt i forbindelse med en overlevelsesstrategi. Er perioden er slut nu, hvorfor så holde ved de gamle madvaner nu?

Er det tid til at rette op på forældede overlevelsesstrategier?

Føler du ovenstående giver stof til eftertanke? Ønsker du at forandre og forbedre livet, så får du måske brug for hjælp, støtte og sparring i processen. Du er velkommen til at række ud efter hjælp hos mig, så finder vi sammen den, for dig, bedste vej til at få succes.

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”

5 from 1 reviews
Rosastegt andebryst med sauterede bønner, grønkål og champignoner
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 4
 
Ingredienser
Rosastegt andebryst
  • 800-1000 gram andebryster
  • Groft salt
De sauterede grøntsager
  • 500 gram frosne haricots verts bønner
  • 250 gram renset og snittet grønkål
  • 500 gram rensede og snittede champignoner eller to hurtige glas
  • Smag til med salt, peber og andre krydderifavoritter
Tilberedning
Sådan laver du rosastegt andebryst
  1. Grib en stor pande, og giv den høj varme.
  2. Rids skindet på andebrysterne med en kniv. Undgå at ridse ned i kødet.
  3. Gnid de ridsede andeskind med et godt drys groft salt. Læg andebrysterne med skindsiden nedad på den varme pande.
  4. Efter 8-10 minutter på skindsiden, skrues der ned til middel varme, og andebrysterne vendes nu med skindsiden opad. Tilbered herefter andebrysterne i yderligere 6-8 minutter.
  5. Tag andebrysterne af panden, og lad dem hvile i 5 minutter inden udskæring og servering.
Sådan laves de sauterede grøntsager
  1. Hæld det meste af det resterende andefedt fra panden. Gem det evt. til anden madlavning.
  2. I det resterende andefedt på panden, sauteres de skiveskårne champignoner.
  3. Når champignonerne er sauteret i nogle minutter, tilsættes grønkålen og bønnerne til panden, og sauteringen fortsættes i yderligere 3-4 minutter.
  4. Skær andebrysterne i skiver, og server de sauterede grøntsager dertil.

Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂

– Bon appétit –

Bliv inspireret til at spise smartere, komme i bedre form, og få mere glæde, velvære og balance i livet!

Abonner på YouTube, og følg med på Facebook og Instagram

Tilmeld dig også nyhedsbrevet nedenfor...

Sammen skaber vi kroppen og livet, du ønsker!

Har brug for hjælp? Så ræk ud efter hjælp...

Jeg er med dig hele vejen...

Johnny Christensen

Certificeret Coach
Mindfulness Practitioner
Vane- og Livsstilsdesigner

Book Online Coaching hos mig nu » Klik her

Jeg ser frem til at hjælpe dig...

Please enter your comment!
Please enter your name here