Ovnbagt laks med purløg, peberfrugt og citron på bønner, asparges og porrer

Ovnbagt lakseside med purløg, peberfrugt og citronskiver på bønner, asparges og porrer
Ovnbagt lakseside med purløg, peberfrugt og citronskiver på bønner, asparges og porrer

4 Personer

Hands-on tid:  10min – Total tid:  35min
LCHF | PALEO | LOW-CARB

Mundvandsprovokerende fisk i fad…

Du har det sikkert ligesom jeg, det er ærlig talt skønt, når aftensmad kan forberedes i god tid og tilberedningen af måltidet er nemt og bekvemt.

Har jeg ret? Så lov mig at prøve opskriften, næsten gang der skal laks på menuen.

Sidst jeg lavede ovnbagt laks efter denne opskrift, fik vi gæster på besøg. Jeg havde forberedt dobbelt op af denne opskrift, en i hver sit ildfaste fad. Det eneste jeg skulle gøre en halv time inden spisetid, var at tænde ovnen og sætte fadene i ovnen. Supernemt!

Mangler der ekstra tilbehør til måltidet? Næh, egentligt ikke, men…

Savner du tilbehør, så gå på jagt i Low-Carb tilbehørsarkivet ved at klikke her…

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”

5 from 1 reviews
Ovnbagt laks med purløg, peberfrugt og citron på bønner, asparges og porrer
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 4
 
Ingredienser
  • 600 gram lakseside (Alternativt kan stykker af laks anvendes)
  • 100 gram smør
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 økologisk citron
  • 1 dusk frisk purløg
  • 250 gram friske asparges
  • 250 gram haricots verts bønner
  • 250 gram skiveskåret porre / 2-3 stk porrer
  • 2 dl vand eller hvidvin
  • Hav- eller stensalt
  • Friskkværnet sort peber eller citronpeber
Tilberedning
  1. Tænd ovnen på 200 grader / 180 grader varmluft.
  2. Tag et stort ildfast fad med plads til både grøntsagerne og laksen.
  3. Rens og snit asparges og porre. Bland de snittede grøntsager med haricots verts bønnerne i det ildfaste fad.
  4. Smelt smøret i en kasserolle eller i mikroovn, og fordel halvdelen af det smeltede smør ud over grøntsagerne. Tilføj 2 dl vand eller hvidvin til grøntsagerne i fadet.
  5. Placer laksesiden ovenpå grøntsagerne, og hæld derpå resten af den smeltede smør. Krydr med havsalt og friskkværnet sort peber eller citronpeber.
  6. Skyl og snit purløg, peberfrugt og citronen. Fordel herpå citronmånerne, den snittede purløg og peberfrugt henover laksesiden.
  7. Overdæk fadet med et stort stykke stanniol, sæt laksefadet i ovnen, og bag det i 25-30 minutter.

Retten kan anvendes i LCHF-, LOW-CARB-, Paleo- og Stenalderkøkkenet

Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂

– Bon appétit –

Få inspirerende tips og ideer til at skabe det gode liv!

Abonner på YouTube, og følg med på Facebook og Instagram

Tilmeld dig også nyhedsbrevet nedenfor...

Er det tid til at skabe forandringer i dit liv?

Johnny Christensen

Online Coach & Livsstilsdesigner

Please enter your comment!
Please enter your name here