Kødrulle med bacon, smeltet ost, tomat og pepperoni

Kødrulle med bacon, smeltet ost, tomat og pepperoni - nem opskrift
Kødrulle med bacon, smeltet ost, tomat og pepperoni - nem opskrift

OPSKRIFT PÅ KØDRULLE MED BACON

Nyd den lækreste opskrift på kødrulle med bacon, smeltet ost, tomat og pepperoni fx som “svine-god” gæstemad

Kødrullen her, er en af mine helt store madfavoritter, når du vil servere smagfuld mad til dine skønne gæster, dejlige partner eller blot ønsker smagfuld selvforkælelse. Jeg har flere gange serveret kødrullen for mine gæster, og den har været et hit – hver gang!

Jeg tør næsten garantere dig, at kødrullen vil flå voldsomt i dit mundvand, berige dine smagsløg og tilfredsstille både din mave og mæthed for fuld skrue.

PRØV OGSÅ: Oksekødsrulle med bacon, knoldfritter og blomkål-broccolimix

 

Forbered aftensmaden i god tid, så du har tid til gæsterne…

Opskriften her kan i øvrigt forberedes frem til selve stegningen. På den måde skal du blot skulle stege kødrullen sprød på en pande cirka 20 minutter inden spisetid. Volia! 

Tilbehør: Jeg synes personligt en sprød blandet salat til kødrullen er passende og helt tilstrækkeligt som tilbehør – et enkelt og meget lækkert måltid, men…

Ellers kan du vælge en af de andre mange tilbehørsopskrifter » KLIK HER 

 

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor”

4.86 fra 1 stemmer
Kødrulle med bacon, smeltet ost, tomat og pepperoni - nem opskrift
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 4
 
Ingredienser:
  • 500 gram hakket kalv- og flæskekød
  • 100-150 gram bacon i skiver
  • 50 gram pepperoni
  • 50 gram revet mozzarellaost
  • 1 dåse tomatpuré
  • 1 løg
  • 1 tsk paprika
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk peber (gerne friskkværnet sort)
Sådan gør du:
  1. I en skål blandes det hakkede kalv- og flæskekød med finsnittet løg, salt, peber og paprika.
  2. Læg et cirka 30 centimeter langt stykke stanniol på bordet, vend kalve- flæskefarsen ud på stanniolen, og pres farsen til en flad firkant i cirka 1-1,5 centimeters tykkelse.
  3. Smør farsen med et lag tomatpure, og fordel herefter pepperoni og mozzarellaost.
  4. Brug stanniolen som hjælp til at rulle farsen til en kødrulle.
  5. Klem kødrullen en smule med fast hånd, inden du svøber den i 6-8 skiver bacon.
  6. Grib en stor pande, og steg kødrullen sprød hele vejen rundt i cirka 20-25 minutter. Benytter du stegetermometer, skal kødrullens centertemperatur være cirka 70 grader.

Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!


Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor

LOW-CARB | LCHF | KETOGENIC

– Bon appétit –

8 KOMMENTARER

    • Hejsa Helle…

      Med en smule fingersnille og forsigtighed, så kan det sagtens lade sig gøre at baconen ikke falder af.

      Som hjælp kan du anvende nogle tandstikker til at fastholde baconen, indtil den er stegt sprød.

      Håber det lykkes 😉

  1. Den mængde kunne ikke være på nogle af mine pander, så den røg i ovnen, smagte godt, dog var osten rendt ud.
    Men ikke sidste gang det bliver lavet:-)

    • God ide at bruge ovnen, når ikke kødrullen kunne være på panden.

      Mange tak for din feedback, og god fornøjelse næste gang.

      PS. Jeg har nogle gange halveret rullen inden pandestegningen, så du får du mindre ruller, fremfor en stor rulle.

      Rigtig god solrig søndag 🙂

  2. Hejsa – Jeg lavede rullen i dag, blot med oksekød i stedet for kalv/flæsk og chorizo i stedet for pepperoni. Det fungerede rigtigt fint – smagte pragtfuldt 🙂

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her